RUGBRØD
Denne opskrift giver 3 rugbrød i 1 liters forme
1½ dl surdej
1,1 l væske (gerne vand og en øl)
500 g rugkerner
1 kg rugmel
200 g hvedemel
300 g kerner (hørfrø, græskar og solsikke)
1 spsk salt
1 spsk honning
Surdejen opløses i lun væske og tilsættes salt, honning, rugkerner, hvedemel og rugmel til det passer. Konsistensen skal være som en lidt tyk havregrød. Tag en portion dej fra til din surdej!
Tilsæt de kerner du nu ønsker i dit rugbrød (det kan også være gulerødder og valnødder). Juster væsken, så dejen ikke er for tør. Rør godt og fordel dejen i formene. Pak disse godt ind i husholdningsfilm samt viskestykke og sæt til hævning i et døgn på køkkenbordet (ell hvor du nu har plads).
o
Bag v. 100 grader i 1 time og ved 200 grader i 45- 60 min midt i ovnen
Tag rugbrødne ud af formene og afkøl på rist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar