lørdag den 30. april 2011

Drømmekage som gør jord-betonarbejdere bløde i knæene



Drømmekage fra Brovts- kendt og elsket af de fleste.
Her i selskab med lidt revet citronskal istedet for vanilie - for det var hvad "sommerresidensen" havde at tilbyde.

Drømmekage
1 stor bradepandekage

250 g hvedemel
250 g sukker
50 g smør
3 æg
2 dl mælk
2 tsk bagepulver
skal af en ½ citron

Top-snask:
125 g smør
½ dl mælk
200 g brun farin
100g kokosmælk

Kagedej: Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Smelt smør og hæld mælken i. Pisk i dejen lidt ad gangen. Vend mel, bagepulver og citronskal i og bag i ca 20-25 min på nederste rille ved 200 grader. Brug bagepapir at beklæde formen med. Når kagen har bagt 15 min laves fyldet i en gryde. Kog smør, farin og mælk op og tilsæt kokosmelet- hæld over kagen som bages med de sidste 10 min.

Lav en god kop varmt og nyd den gode kage.

Is-tærte, påskedessert af chokoladekagebund og jordbærrabarber-parfait

Årets dejlige påskefrokost hos mødregruppen stod på grillet lam. Denne dessert blev kreeret til anledningen. Den kan gøres lettere at gå til ved blot at lave vanilieparfait eller fordele købeis på toppen. Bunden kan dog være svær at skærer ud, så tag den gerne ud af formen 30 min før servering. Den er god til gæster fordi den kan laves i forvejen. Rabarberkompot samt æsonens bær på toppen gør den til et lille kunstværk.

En god chokoladekage udgør "tærtens" bund.

Vi var 15 pers og derfor er opskriften stor- halvver til 6-8 pers.

Bund:
400 g hvedemel
200 g mørk kvali-chokolade
300 g smør
150 g sukker
6 æg
2 tsk bagepulver
1 knsp fint salt
3 dl piskefløde

Beklæd en stor og gerne meget firkantet (med lige sider) form med bagepapir. Smelt chokoladen over vandbad. Pisk æg og smør og tilsæt ét æg ad gangen. Rør chokoladen  og fløden i. Bland de tørre ingredienser og si dem i dejen. Vend melet i med en dejskraber. Rør ikke for meget. Hæld i formen og bag den i ca 30 min ved 160 grader. Køl den helt ned

So far er det sådan set blot en chokoladekage og her kan den spises som eftermiddagskage til kaffen. Pynt med glasur, chokoladegarnache

Parfaitis:

Fyld:
1 stort bundt rabarber
3-4 spsk sukker.
Rabarberne bages i små stykker drysset med sukker indtil de er mører. Køl helt ned,

1 pose frosne jordbær
 Tøs op og blendes med de kolde rabarber.

-----dette er frugtmosen, de kan evt blot bruge to poser frosne bær, tø dem op og vend is æggemassen-----

Isen:
12 past æggeblommer
400 g sukker
1 l piskefløde
+ frugtmosen

pisk pisk pisk for h.... til æggeblommer og al sukkeret er opløst og en luftigt snaps. Pisk fløden til skum. Vend æggesnaps og flødeskum sammen og tilsæt frugtmosen. Øs over den kolde kagen og sæt på frost.
Frys i 12 timer.

Husk én portion rabarberkompot til at smører på kagen. Rabarberkompot består at rabarber i stykker, sukker, én spsk vand, én vaniliestang. Sukkermængden justeres alt efter hvor "grønne" og sure rabarberne er.

Tag op 30 min inden servering. Pynt med bær og frugter (som selvfølgelig matcher frugtvalgtet i isen) Et drys flormelis sekundets inden servering! Hurra det er påske-godter!

onsdag den 13. april 2011

Påskepynt af min datter

Nøjjj hvor er jeg stolt! Da jeg hentede min datter i vuggestuen i dag, kunne jeg for første gang tage en lille ting med hjem. Min datter på 1 år har kreeret denne fine påske (høne?)kylling!!!?
  Eller det er jo nok de søde pædagoger som har tegnet rundt om min datters hånd. klippet den ud og pyntet med et lille næb samt et øje. Malet bunden af en mælkekarton. Sået karse på et stykke vat.
Kombineret er det denne lille påskedekoration. Og jeg er pavestolt, selvom min datters bidrag er lidt begrænset.

Ideen synes jeg er rigtig sød og den er nem. God ide til påskeferie. God påske