onsdag den 28. september 2011

Hvid chokoladekage

Den er klæg og klisteret. Jeg bagte denne hvide chokoladekage til eftermiddagskaffen, da Julia og Lasse besøgte os til arbejdsweekend i sommerhus. Den smagte vidunderligt og havde et strejf af appelsin.

Hvide drømmerier om chokoladekage
6-8 pers.
200 g smør
200 g hvid chokolade af god kvalitet
3 æg
175 g sukker
125 g mel
1 nip salt
reven skal af ½ øko-appelsin


Pisk æg og sukker godt længe og dejligt tyk skummende- brug lidt tid på det. Smelt den hvide chokolade over vandbad og smelt smørret med. Vend i æggemassen og tilsæt melet, salt og appelsinskal. Hæld i form 22x22 cm eller det der ligner. Bag ved 180 grader i ca 30 min.

søndag den 18. september 2011

Knækbrød med Chia-frø- MONSTER SUNDHED

Vær med på moden- spis knækbrød. I forretningerne kan man købe dyre delikatesse knækbrød, men sandheden er at de er super nemme at lave. De er sunde og et godt alternativ til kiks. Børnene elsker dem.
Disse er med sundhedsfrøet: Chia
Det er fyldt med omega 3 fedtsyrer, kostfibre, og protein.

KNÆKBRØD med CHIAFRØ
Opskriften er til 2-3 bageplader, som giver knækbrød til 4 i en uge
1 dl havregryn
½ dl chiafrø
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner

(det kunne også være en anden blanding af kerner/frø- brug det du har)

2½ dl hvedemel
1 dl rugmel eller grahamsmel
1 tsk bagepulver
1½ tsk salt
1 dl olie (raps eller anden smagsneutral olie)
2 dl vand

Det er chiafrøene de små grå. De smager som en blanding af birkes og sesamfrø.

HOW TO:
1. bland hele molevitten og sørg for at dejen bliver lind, ellers tilsæt en smule mere vand. Den skal være som tyk havregrød.
Rul dejen ud mellem bagepapir. Det lyder besværligt det er det ikke- men det skal være tyndt.
Pil top bagepapir af og fyldt dejen til en bageplade, skar forsigtigt dejen ud i knækbrødskiver. Bag ved 180 gr varmluft i 20-25 min. Hold øje de sidste 5 min, for lige pludselig går det stærkt.
Køl af på en rist.

Spis som de er eller med ost, pølse, marmelade, nutella what ever you like.

Kort med tape

Jeg har lavet nogle kort til gaver. Jeg har leget med Japansk tape. Jeg synes det blev feminine, grafiske og meget enkle. Det kan jeg godt lide.



tirsdag den 6. september 2011

Ostepølse -pølsebord

I mødregruppen var der kulturdag i lørsdags og efter en lang og dejlig eftermiddag skulle vi hjem privat og slutte aftenen af med et godt glas rødvin. Maden skulle være lige til at gå til og derfor faldt valget på et oste-pølsebord. Det er godt til god rødvin.

Disse lækre sager skal i brødet som skal spise med ost, pølse og pate.

OSTE-PØLSEBORD TIL TOLV
Godt brød er et must
Kiks med rosmarin
Ristet brød med smeltet gedeost

En blød brie eks. President Brie
Blød Port Salut
En rød Primadonna som er en nøddeagtig ost
En manchego, som er en fast fåremælkost
En cremet gorgonzola
som minimum skal man have en blød mild ost, en fast nøddeagtig ost og en skimmel (muggen) ost på et ostebord og man starter altid med at spise den mildeste. Jeg vil dog påstå at denne oste sammensætning vil falde i manges smag og at mængden passede til antallet af personer.

Til osten er det godt med
Rabarberkompot
Rød peber
Radiser

Grønne oliven
Sorte små oliven
Basilikumpesto
Michaels semidried pesto
som også er godt til

Peberpate
Chorizopølse
Fennikelpølse
Italienske spegepølse
køb gode økologiske pølser, som man selv skærer af.

Langt de fleste ting er købt men her opskriften på et godt brød til ost og pølse, Micahel semidried pesto og den friske rabarberkompot

Rosinnøddebrød
2 store brød
50 g gær
1 liter lunkent vand
2 spsk olie
4 tsk salt
4 spsk honning
300 g grahamsmel
ca. 1,2 kg hvedemel
4 tsk frisk hakket rosmarin
2 dl jumborosiner
100 g valnødder grofthk
100 g pecannødder (eller valnødder)

Lav en dej og ælt. Udelad salten indtil den har hævet første gang. Hæv ca to-tre timer. Slå ned ælt godt og tilsæt salt, nødder mv. Ælt rigtig godt og form to store brød. Læg på bagepladen og hæv 2 timer. Bag ved 220 grader i ca 1 timer. Skær i tynde skiver ved servering. Ved denne aften, blev der spist 1½ af disse store brød

Frisk rabarberkompot
500 g rabarber stilke
300 g sukker
1 stang vanilie
skal og saft af en ubehandlet limefrugt
4 hele peberkorn

Kog en rabarekompot med ingredienser og hæld på skoldede glas
.
Jeg bager altid en masse rabarber, når det er sæson og hælder på glas. Så har jeg altid rabarber til en kompot som denne eller til trifli. Kompotten er frisk og twistet af lidt peber. Hele den store portion blev spist ved denne lejlighed - stor succes!

Michaels semidried tomatpesto
Semidried tomater
Mandler med skal på ristede på panden
parmesanost

Hak mandlerne i persillehakker
Blend de semidried tomater
riv parmesanosten og bland alle ingredienser og smag til med salt/sukker.
Der er ikke mængde angivelser på fordi denne laves på slum. Opskriften indeholder blot disse tre ting, men det er vigtigt at det hele ikke bare blendes, men at de klargøres som beskrevet. det giver et rigtig godt resultat. Michael er min mad-glade kollega, som har fundet på denne pesto