tirsdag den 31. august 2010

Dumme mirabellablommer!

Her kommer et brokkende indlæg om mirabellablommer.
De små blommer er i sæson nu - det er der vist ingen som er i tvivl om! De sidder smattet ind i cykeldæk, bildæk, græsplæne, barnevognshjul og  mellem tærene hvis man er meget uheldig.
Man må da dunne bruge de små djævelske tingester til noget!!!!

Chutney tænkte jeg, og pukkede glad 500 g. Tanken var at lidt løg, chili, ingefær, peberkorn og fennikelfrø nok skulle kunne sætte god velbehag ved de blommer.
Det er jo en melet lille blomme- det må da blive godt!

Nej nej nej- prøv ikke at lave chutney ell marmelade af mirabellablommer!

Jeg skar et lille kryds i dem og overhældte dem med kogende vand, for at få skrallen af.
Det fungerede fint, men efter at have fjernet skid og sten, var det blommemassen så udspaltet og så sparsomt at man skulle tro det var løgn. Jeg prøvede gav det lidt sukker og satte det til kog..... hmmmm.....ventede en time..... skummede af og gloede ned i gryden.....
Det blev noget mærkeligt noget. Som om at blommemassen opløste sig mere og mere til væske, så det næste bare var blommevæske...
Måske egner mirabellablommer sig kun til gele - for jeg kan nu fastslå at chutney eller marmelade ville der ikke komme ud af det.

Måske er der noget som ved bedre end jeg?

søndag den 29. august 2010

Tennas thebirkes

Denne opskrift er til ca. 16 thebirkes. Jeg har selv designet opskriften, fordi jeg ikke er så vild med wienerbrødsdej. Så disse er lavet med en fed bolledej i stedet og smager **MONSTER-GODT** Jeg bagte dem første gang til min lillesøsters 18 års fødselsdags brunch.

Dej:
300 g hvedemel
100 g smør smeltet
25 g sukker
1 æg
50 g gær
½ tsk salt
1 dl mælk

Remonce:
75 g blødt smør
75 g sukker
50 g revet marcipan
Pynt: pensel med pisket æg og drys brikes

Opløs gæren i mælk og tilsæt øvrige ingredienser. Ælt en fin og glat dej. Remoncen røres sammen -mos med fingrene, det er nemmest. Rul dejen ud til et meget aflangt rektangel. Læg remoncen i en stribe på midten. Fold først den ene side ind over - derefter den anden, så de får den karekteristiske fold, som på billedet. Skær i passende stykker og lad dem hæve lunt i 1 time. Pensel med pisket æg og drys birkes.
Forvarm ovnen til 200 grader og bages tebirkesne i 12 min.

Naiiii når jeg skriver denne opskrift, får jeg sådan lyst til at bage og særligt på en søndag som denne.

Kort og godt en lampe

Jeg har lavet en lampe til vores køkken. Den er muligvis for stor... men den er fed. Det er lidt af et projekt som kræver 444 møjsommeligt foldede kort.
Find opskriften på http://www.walton.dk/

Men den er cool og især med lys i.....

lørdag den 28. august 2010

Kort og godt

Jeg har altid elsket at klippeklistre. Jeg finder selv på motiverne og inspireres af scrapping. Jeg er alligevel ikke helt til scrap med for meget blomster-tutte-nut. Jeg synes selv af motiver af dyr er sjovest.
Måske kan nogen blive inspireret...


Muffinkort til min venindes fødselsdag ....hun fik blomsterudstikkere mv til ja...muffins


Et par til nyankomne babyer...


De er da meget søde....






En lille krokodille....

tirsdag den 24. august 2010

Barnedåbskage

Min datter skulle have en krokodillekage som barnedåbskage. Krokodille-temaet gik igennem fra invitationerne. Det kom af : ".... når hun ikke får sin vilje ligner hun en krokodille, sur, sur, sur..."
Som øvelse lavede jeg en skildpaddekage til min egen fødselsdag. Det grønne overtræk er fondant.

Turtle

Den blev jo fin og havde fyld af chokoladebanankage og chokoladecreme. Det var en meget sød og tung kage - især i julimåned. Og derfor designede jeg denne kage.


Krokodillekage til 50 pers
Før man laver kage skal man overveje køleskabs- og fryserplads og have kagespatel, firkantet høj bageform til sammenlægning og huske at måle formens størrelse ud, så det passer med bradepander og køleskab og fryserens størrelse.

Kagebunde:
10 æg piskes med 7½ dl sukker til en æggesnap. De tørre ting blandes; 3 spsk vanilesukker, 2½ spsk bagepulver, 10 dl hvedemel og 400 g ristede, afskaldede og hakkede hasselnødder. Tilsæt 2 dl fløde, 1 dl cremefrais 18% og 150g smeltet smør til æggesnappede og vend forsigtigt melblandingen i.
Dette bliver til tre store ovn-bradepande-bunde. Jeg bager altid kun én bradepande ad gangen, for at hver sikker på at kagerne ikke brændes på i bund eller top.
Hver bund bages i ca. 18 min ved 200 grader på varmluft.

Chokoladetoppe:
300 g mørk god chokolade
½ l piskefløde varmes op til lige før kogepunktet og hældes over den hakkede chokolade. Smelt chokoladen og sæt den i køleskab til næste dag. Pisk den op, hæld i sprøjtepose og sprøjt 2-kr størrelse små toppe a la marengstoppe vi kender fra bageren og sæt dem i fryseren indtil brug.

Hindbærfyld:
Her snød jeg og brugte færdig pulverfromage (500g hindbærformage) fra http://www.kagebutikken.dk/ og dertil 2 l pisket fløde. Følg anvisningerne på pakken- dette bliver til en meget flot lyserød creme. Og den smager godt. Lav den først når den skal bruges til kage- sammenlægningen.

Kagesammenlægning:
Hav alle ting parat -også fryser eller køleskab!
Den firkantede høje kageform skærer kagebundene ud til de passer. Stil på fad eller papbund som kan komme i fryser eller køleskab. Læg bund nederst, herefter hindbærfyld, tryk chokoladetoppe nedi og dæk med meget lidt hindbærfyld, bund over og gentag med cremen og toppe og bund øverst. Opbevar i fryser eller i køleskab hvor kagen kan sætte sig.

Kageudskæring og dekorering:
Tag kagen ud et pa timer før udskæring, den må stadig gerne være halv-frosset. Så er det nemmere.
Tegn en skabelon på bagepapir, så så lidt kage spildes, skær øjne, og ben ud af resterne.

Glat kage med en smørcreme. Vi brugte hindbærfyld og det kan ikke anbefales, det var for glat og flydende at arbejde med.

Fondanten farves  og modelleres med fingerne- brug plastikhandsker. Rul ud med kagerulle og brug masser afflormelis, så den ikke sidder fast i bordet. Kunsten er at rulle et så stor stykke grønt fondant ud som ikke går i stykker og heller ej er hverken for tyndt eller tykt. Det er svært- hav tid og tålmodighed og start forfra.

Vi havde blomsterudstikker og fik pyntet med en masse blomster.

Evaluering af kagen må være at den bare smagte hammer-godt! Men fondanten drillede lidt og jeg må indrømme at jeg ikke er hellt pjattet med det der sukker, så næste kage med blive med marcipanovertræk. hvis Fru BlomsterBerg kan så kan jeg vel også!... hvis jeg øver mig en 100 gange..

mandag den 23. august 2010

Barnedåbs menu- mexi lexsi

I den glædelige anledning at min skønne datter blev døbt, havde vi 50 personer til frokost.
Ideen til menuen kom fra min fars 50 års fødslesdag, hvor vi fik en fantastisk masse dejlig mad, men det min onkel og mange af de andre gæster glædede sig mest til, var chili con carne til natmad.
Jeg var ellers ude i noget langtidsbagt laks, men vores fryser stod af under tordenvejr så de fire kilo laks smeltede sammen med kød, kage og fjerkræ til en dejlig stinkende masse. Det gav plads til nye ideer.
Det skal siges at de 15 af gæsterne var børn, defor var der deller og pølsehorn og ingen chili i con carnen og kyllingefyldet. De voksne kunne krydre med den heftige chilisovs..

Mexi lexsi menu til 50 pers

Ruller med rejer og avokado

10 store tortilliapandekager
3 rødløg i fine tern
3 lime, saft og skal
8 tomater i fine tern uden kerner
250 g cremefrais
salt og peber
4 avokado i tynde skiver
400 g rejer

Lun pandekagerne og lad dem køle lidt af. Skær tomaterne over, fjern kerner og skær tomaterne i strimler dereefter tern. Dette er vigtigt ellers bliver cremen for våd. Rør cremen af rødløg, limeskal, tomater og cremefrais, salt og peber. Smør den på tortilliaerne og pynt med rejer og avokado. Dryp med limesaft og læg på køl.

Chili con carne 25 pers.
1 kg hk oksekød
2 kg bønner i chili/tomatsauce
1 kg flåede tomater
4 løg, hk
4 hvidløg, pressede
8 peberfrugter, i tern
1 dl olie, til svitsning
½ l vand
2 spsk paprika
2 tsk chilipulver
2 tsk oregano
salt og peber
Svits grønsager og kød lidt ad gangen. Tilsæt tomat og bønner, vand og krydderier. Lad retten simre i 20 min

Kyllingefajitas 50 pers.
4 kg kyllingfilet, stimlet
12 røde peberfrugter
12 rødløg
8 spsk honning
4 spsk paprika

Cornbread 1 bradepande
3 x ¾ kop majsgryn
3 kopper mel
¾ kop sukker
6 tsk. bagepulver
¾ kop mælk
6 spsk smeltet margarine
1½ tsk. natron
3x 3/4 tsk salt
3 kopper cremfrais
3 æg piskede
Pisk sammen og hæld i en smurt form. Bages i ca. 20 min

80 små tortilliapandekager
2 l letmælk
720 g fint majsmel
360 g hvedemel
12 æg
2 tsk groft salt
4 spsk olie
olie til stegning

1 kg ris
3 ps. Tortilliachips
1 l creme frais

Guacamole
15 avokaoer
5 fed hvidløg
3 friske chili
250 g græsk jogurt
2 rødløg. Finhk
5 store tomater i tern
2 citroner saft





Mos avokado med hvidløg, chili, citronsaft (smag til) og græsk jogurt. Smag til og vend med hk. Løg, tomater

Mango-avokadosalsa 15 pers
½ glas røde jalapenos samt lage
1 bdt frisk koriander
saft og skal af 4 lime
1 tsk sukker
3 modne mango
4 avokadoer
lidt salt

Lav dressingen af finhk jalapenos, koriander, lime og sukker. Skær mango og avokado i fine tern og vend med dressingen. Smag til med en smule salt.
Hot Hot Hot Chilisovs 15 pers
3 ds. hk. Tomat
½ glas jalapenos
salt og peber
2 fed hvidløg
1 lille løg
Riv løgene ned i tomaten og blend det hele godt til en tynd og stærk chilisovs
Tomatsalsa
1 kg tomater
3 rødløg
1 frisk chili
1 bdt koriander
Skær det i tern og vend sammen.

Bønnedip
400 g tørrede kidneybønner
5 fed hvidløg
Grønsagsboullion til kogning
600 g løg
6 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
3 tsk revet skal fra appelsin
saft fra 3 appelsiner
lidt chilisauce
salt og peber
Udblød bønnerne i et døgn og kog dem møre med grønsagsboullion, hvidløg. Hak løg og hvidløg og steg i olie forsigtigt. Bland med bønner og stavblend til en mos. Tilsæt appelsin og smag til med chili, salt og peber

2 store poser revet ost
Blandet salat
1 kg tomater
4 agurker
2 ps. frosne majs
3 peberfrugter, rød, gul, grøn
1 ps. Rødløg
2 glas jalapenos

100 små pølsehorn
100 små deller

Drikkevarer
4 rammer øl
5 bokse rødvin
2 bokse hvidvin
Hyldeblomstsaft og lime til bowle
Sodavand

Kaffe, the og barnedåbskage
 
Maden var en stor succes. Der blev gået mange gange til buffetbordet. Det meste kan laves i forvejen og fryses. Vi havde et budget på 5000 kr og holdt det  ca 5500 kr- det var inkl. drikkevarer.
Det kan anbefales til alle
 
Opskriften på dåbskagen kommer i næste indlæg

tirsdag den 17. august 2010

New in buisness

Jeg er nu på trenden. Jeg skal da have en blog!
For at gøre en lang historie lang, kommer her min baggrund for dele ud af opskrifter og inspiration til kreativt sysleri.

Mad og glæde.
Jeg kommer fra madglad familie. Vi elsker at tale om mad, tænke på mad, planlægge måltider, lave måltider og ikke mindst spise mad. Min mor sørger for god frokost til mange mennesker hver dag og hun har altid lavet dét jeg kalder "rigtig" mad. Det vil sige mad lavet fra bunden og råvarer i sæson. Det er varieret og det er et ordentligt måltid. Jeg har fået madglæden med hjemmefra og sætter en ære i at give min familie hjemmebagt rugbrød, boller og "ernæringsrigtig" kost. Jeg er dog hverken kød- eller fedtforskrækket og jeg laver meget andet end grønkål og qinoagryn. Tilgengæld er der ofte tilført en mængde grøntsager - så til de grønsagsforskrækkede, er der ikke andet end dessertarkivet som bestemt også er værd at tjekke ud.

Det kreative kan føres helt tilbage til min tid i dagpleje- og nej jeg kan overhovedet ikke huske det. Jeg har fået det fortalt. Min dagplejemor lavede små kreative ting - alt fra julegaver til påskepynt sammen med os børn. Noget har jeg endnu og det er super-sjovt at have en nisse som jeg har lavet som 1 årig (man kan dog spørge sig selv, hvor meget nisse jeg selv har stået for, men jeg har da tegnet munden!).
I da finder jeg stadig stor ro og hygge med projekter som strik, klip, sy og mal og jeg vil henvise til nogle gode webs som får  inspirations fra. Måske vil nogen finde inspiration fra mine billeder.
Det visuelle er vigtigt både med mad og kreativitet, så dem vil der komme mange af.
God fornøjelse

Mvh husmor anno 2010 - Tenna