torsdag den 28. oktober 2010

Dino til min datter

Jeg har hæklet denne fine dino fra virkverket til min datter. Jeg er ikke så god endnu men synes selv den er sød

fredag den 22. oktober 2010

Lammeragout

I en tur i sommerhus betyder tid og ro. Tid til at lav mad i god tid. Tid til simremad.
Dette er et godt bud.

Lammeragout

3 pers

2 lammeskanker med ben
1½ dl rødvin
2 løg
1 lille knoldselleri -her med top
4 gulerødder
1 ds flåede tomater
salt og peber

Brun lammeskankerne god af. Dernæst de ordnede grøntsager. Bladselleritoppen kan koges med men tages fra når retten er færdig. Tilføj rødvin og kog af. Tilsæt vand så dette dækker halvt op på kødet.

Simre i 2½ t og skær kødet i rette stykker. Det er smeltende mørt nu. Tag selleritoppene op. Blend noget af saucen og server med pasta.

Den yndigste rose er funden...



Jeg ved godt der er længe til jul og at dette billede intet har med mad eller kreativt at gøre. Men jeg så denne julerose i Super Best og synes den var så smuk så smuk. Jeg mener at juleroser er de flotteste potteplanter jeg kender. Den måtte jeg eje og har hermed besluttet at denne smukke blomst farver må være den kommende julepynts-farvetema.
Jeg elsker jul og glæder mig allerede. nyd den blomst og køb den til én du har kær.

mandag den 11. oktober 2010

Sticky æblekage

Den er klistret og dejlig. Fyldt med gode sager som nødder, dadler og æbler. Den er med brun klistret sukker som en brunsviger. Prøv den.

Sticky æblekage

1 bradepande

360 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
2 tsk vanilie
240 g sukker
180 g olie
3 æg
3 skrældede æbler i fine tern
200 g dadler, hakkede og  vendt i 1 spsk mel
100 g hakkede valnødder
50 g hasselnødder, ristede og hakkkede 

Top:
170 g brun farin
120 g smør
1 dl mælk

Sukker piskes med olien og tilsættes æg. Tilsæt de tørre ingredienser og til sidst nødder, dadler vendt i mel (ja det er noget nas, men så flder dadlerne ikke til bunds i kagen) samt æbler i fine tern.
Bag i bradepande ved 175 grader i ca. 40 min.
Køl kagen af i formen.
Lav en remonce af brun farin, smør og mælk som simre ca. 10 min i gryde ved svag varm. Prik rigtig mange huller i kagen med  en tandstik og hæld remoncen over.

Lad det søbe nogle timer til næste dag. Skær kagen i tern og server med cremefrais. (cremefrais er super, fordi kagen er meget sødt)

Jeg serverede denne efterårsbombe til min mødregruppen.