tirsdag den 24. august 2010

Barnedåbskage

Min datter skulle have en krokodillekage som barnedåbskage. Krokodille-temaet gik igennem fra invitationerne. Det kom af : ".... når hun ikke får sin vilje ligner hun en krokodille, sur, sur, sur..."
Som øvelse lavede jeg en skildpaddekage til min egen fødselsdag. Det grønne overtræk er fondant.

Turtle

Den blev jo fin og havde fyld af chokoladebanankage og chokoladecreme. Det var en meget sød og tung kage - især i julimåned. Og derfor designede jeg denne kage.


Krokodillekage til 50 pers
Før man laver kage skal man overveje køleskabs- og fryserplads og have kagespatel, firkantet høj bageform til sammenlægning og huske at måle formens størrelse ud, så det passer med bradepander og køleskab og fryserens størrelse.

Kagebunde:
10 æg piskes med 7½ dl sukker til en æggesnap. De tørre ting blandes; 3 spsk vanilesukker, 2½ spsk bagepulver, 10 dl hvedemel og 400 g ristede, afskaldede og hakkede hasselnødder. Tilsæt 2 dl fløde, 1 dl cremefrais 18% og 150g smeltet smør til æggesnappede og vend forsigtigt melblandingen i.
Dette bliver til tre store ovn-bradepande-bunde. Jeg bager altid kun én bradepande ad gangen, for at hver sikker på at kagerne ikke brændes på i bund eller top.
Hver bund bages i ca. 18 min ved 200 grader på varmluft.

Chokoladetoppe:
300 g mørk god chokolade
½ l piskefløde varmes op til lige før kogepunktet og hældes over den hakkede chokolade. Smelt chokoladen og sæt den i køleskab til næste dag. Pisk den op, hæld i sprøjtepose og sprøjt 2-kr størrelse små toppe a la marengstoppe vi kender fra bageren og sæt dem i fryseren indtil brug.

Hindbærfyld:
Her snød jeg og brugte færdig pulverfromage (500g hindbærformage) fra http://www.kagebutikken.dk/ og dertil 2 l pisket fløde. Følg anvisningerne på pakken- dette bliver til en meget flot lyserød creme. Og den smager godt. Lav den først når den skal bruges til kage- sammenlægningen.

Kagesammenlægning:
Hav alle ting parat -også fryser eller køleskab!
Den firkantede høje kageform skærer kagebundene ud til de passer. Stil på fad eller papbund som kan komme i fryser eller køleskab. Læg bund nederst, herefter hindbærfyld, tryk chokoladetoppe nedi og dæk med meget lidt hindbærfyld, bund over og gentag med cremen og toppe og bund øverst. Opbevar i fryser eller i køleskab hvor kagen kan sætte sig.

Kageudskæring og dekorering:
Tag kagen ud et pa timer før udskæring, den må stadig gerne være halv-frosset. Så er det nemmere.
Tegn en skabelon på bagepapir, så så lidt kage spildes, skær øjne, og ben ud af resterne.

Glat kage med en smørcreme. Vi brugte hindbærfyld og det kan ikke anbefales, det var for glat og flydende at arbejde med.

Fondanten farves  og modelleres med fingerne- brug plastikhandsker. Rul ud med kagerulle og brug masser afflormelis, så den ikke sidder fast i bordet. Kunsten er at rulle et så stor stykke grønt fondant ud som ikke går i stykker og heller ej er hverken for tyndt eller tykt. Det er svært- hav tid og tålmodighed og start forfra.

Vi havde blomsterudstikker og fik pyntet med en masse blomster.

Evaluering af kagen må være at den bare smagte hammer-godt! Men fondanten drillede lidt og jeg må indrømme at jeg ikke er hellt pjattet med det der sukker, så næste kage med blive med marcipanovertræk. hvis Fru BlomsterBerg kan så kan jeg vel også!... hvis jeg øver mig en 100 gange..

1 kommentar: