tirsdag den 24. maj 2011

Brownie -better for you


Godt! helt uskyldig er denne brownie ikke helt. Men det mættede fedt er skåret væk og erstattet med monoumættet fedt. Den indeholder halvt så meget fedt og 1/3 mindre sukker end en almindelig brownie. Så lidt bedre er den da.
Jeg har designet denne brownie til sommerfesten i vuggestue. De har en kostpolitik som jeg støtter op om- "man må gerne have kage med, men det må godt være en "sund kage"". Jeg tror at rammerne er lidt friere ved sådan en sommerfest, men jeg satte mig for at bage en brownie, som var en lige så god oplevelse som alle andre gode brownies, men knap så usund.
Jeg synes selv at jeg lykkedes med det. Bedøm selv og tilsæt evt. valnødder eller hasselnødder.

Brownie Better for You
Opskriften er til 24 små stykker. Bag den evt lidt højere i en mindre form, hvis du vil have større stykker.

170 g god mørk chokolade
170 g mel
50 g cacao
½ tsk bagepulver
200 g rørsukker
100 g brun farin
1 tsk nescafe kaffe
2  tsk vaniliesukker
4 spsk letmælk
2 spsk varmt vand

Tænd ovnen på 160 grader varmluft. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle et øjeblik. Beklæd en bradepande 19 x19 cm ca. med bagepapir.
Vend mel med bagepulver, kakaopulver og vaniliesukker. Rør chokoladen sammen med nescafe pulver og sukker og tilsæt de to spsk varmt vand. Rør æggene med mayonaise indtil det er glat. og vend chokoladen i. Vend tilsidst melet i- si det gerne i. Rør ikke alt for meget i kagen. Fordel dejen i formen. Bag i ca 30 min. hold øje med den for den skal ikke have for meget, så bliver den tør. Bag til dejen ikke hænger ved en kødnål. Køl af og skær i små tern.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar