lørdag den 3. december 2011

I en honningkage tid

"Det sørme- det sandt -december. Den dejligste måned i nissernes land. Der er mensker som kulden er slem for....".JA TAK sikke et L..vejr denne lørdag har budt på. Men så er det jo godt at der er en opskrift her- på en sød og varmende kage. Den elskede honningkage.
Jeg har arbejdet lidt på opskriften for at få en blød og ikke tør kage som har masser af honningsmag og krydderier. Selvfølgelig skal der være chokolade.

 Honningkager
ca. 18 -20 stk.
150 g blødt smør
100g muscvadosukker
100 g sukker
1½ dl fast dansk honning
3 æg
saft og skal af en øko appelsin
250 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 spsk. kanel

Overtræk
250-300 g chokolade
50 g honning
150 g smør

Tænd ovnen 175 gr. Pisk blødt smør og sukre. Tilsæt honning. Pisk et æg i adgangen. Tilsæt appelsinsfat og skal. Sigt mel, kanel og bagepulver i dejen og vend forsigtigt i. Bland godt ,men rør ikke eller pisk ikke dejen for længe. Det skal være en blød og let kage. Fyld silicone muffinsforme halvt op. (honningkagerne skal ud af formene og overtrækkes, så brug ikke papirsforme). Bag i ca. 20 min ved varmluft, men hold øje med dem, for den må endelig ikke bage for længe, for så bliver de tørre. De skal ud så snart at dejen ikke sidder på kødnøglen. Køl kagerne helt af. Tag ud af formene. NYD duften!

Overtræk:
Smelt halvdelen af chokoladen over vandetbad sammen med honning og smør. Husk at vandet i gryden ikke må koge, men skal blot simre/dampe. Hav tålmodighed. Når det er smeltet lægges den resterende chokolade i. Overhæld eller pensel kagerne med chokolade. Sæt dem på en rist med bagepapir under, til opsamling. At hælde over giver et glattere resultat, end som jeg penslede. Pynt med krymmel eller lignende- det er lige prikken over iét.

Mums god fornøjelse, med en kop the/kaffe er disse honningkager små julevamere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar