mandag den 27. september 2010

Flødestuvede kantareller på sprødt brød

Uhhhh det her er uuhhmmm... Efterår kogt ned i denne forret. Man skal ikke snyde sig selv for denne efter-årlige godbid. Den er så usund og den er så smuk. Enkelt men godt.
De fleste kender helt sikkert opskriften på denne hapser, så tag dette som en opfordring til at spæne ned i dit bedste supermarked og kaste kantareller i indkøbskurven.


Flødestuvede kantareller til 4 pers

500 g kantareller
½ l piskefløde
et lille hvidløg finhk.
salt og peber
en lille klat smør
et skvæt citron
en lille dusk persille til pynt
et ciabattabrød i skiver

Ordn kantarellerne ved at børste dem rene (ja det er super besværligt!)
Svits dem med en lille smørklat og lidt hvidløg og krydr. Hæld fløde på og skru det for blusset. Lad fløde simre helt til creme - det tager ca. 20-30 min ved laveste blus.
Rist brødene sprøde og top med de flødestuvede kantareller og et lille drys grønt.
Server straks!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar