mandag den 27. september 2010

Vitello tonnato "the capaccio-way"

Kalv med tunsauce får nok mange til at rynke på næsen. For nogle år siden fik jeg denne ret i en dårlig version og har siden da gået langt udenom. Min kloge mor har siden sagt " det smager godt, hvis det er lavet ordentligt". Jeg fik retten på en god italiensk resturant fornylig og besluttede at kaste mig ud i det italienske køkken. Opskriften er fra min mor og er med rødt kød som capaccio. Tak mor.
Kalv med tunsauce
4 pers.

Steg:
800 g kalveinderlår
salt og peber
olie til stegning

Brun stegen på en varm pande med olie og krydr godt. Vend godt undervejs. Stil i ovnen og vend undervejs. Stegen skal have ca. 15 min og en kernetemperatur på 54 grader. Køl af og læg i køleskab.

Tunsauce:
2 ds god tun i olie
3/4 af en dåse benfri sild
1 tsk. kapers
saft af 1 citron
peber
(salt)

Blend hele molevitten og passér gennem sigte. Vær forsigtig med salten og brug tid på at smage den til.

Pynt:
½ bk rucola
olivenolie
citronsaft
kapers til pynt
semidried tomater

Vend rucola med citron og olivenolie.

Ved servering: Skær kødet i ultra tynde skive. Læg tunsauce over (dæk ikke al kødet-det bliver for meget) Pynt med kapers og semi--tomater og top med rucola.

Server med godt brød



Ingen kommentarer:

Send en kommentar