onsdag den 29. september 2010

Wok med lakseboller

Wok er nemt og det er sundt. Vi får som regel wok med kylling ell svinekød. Denne er med små lakseboller (laksefrikadeller). Dejligt med variation og en god måde at få lidt nem fisk på.

Wok med lakseboller
4 pers.

400 g laksefars (køb en god eller lave den selv)
800 g grøntsager (broccoli, peberfrugt, bladselleri, selleri, rødbede, kål, champignon, løg, porre- you name it)
1 dl neutral olie til stegning
1 hvidløg
1 tsk. friskrevet ingefær
1 tsk karry
salt og peber
 evt. lidt vand eller en ds. kokosmælk

Ordn grøntsagerne -gør det hele klar.
Steg nogle fiske-boller (frikadeller) og læg til side.
Svits grøntsagerne lidt ad gangen og læg til side efter hver portion.
Karry og hvidløg skal også svitses i olie. Tilsidst hældes det hele tilbage i wokken og smages til med soya, salt og peber.

Server med ris eller kast nudlerne med i wokken de sidste fem min, men husk da at smage til igen.

Uden kokosmælk er denne ret hjerne- og hjertesund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar