lørdag den 9. juli 2011

Husets pasta-hofret. Pasta med persille, citron og rejer

Den er nem! Det tager omtrent den tid det tager at koge pastaen at lave aftensmad til vores lille familie. Der er ikke mange ingredienser i og den er billig. Brug de krydderurter du har i haven eller altankassen. Hvis ikke du har rejer i fryseren, så brug noget andet kød. Øko-citroner er dog én af de ting, som vores lille hjem altid tid har. Citron er mit yndlingskrydderi. Skal og saft kan bruge både i det salte og søde køkken. Hurra for citroner. Hurra for nem og billig aftensmad. Det skal nævnes at vores lille datter på 15 måneder elsker denne ret.

Pasta med citron, persille og rejer
ca. 300 g rejer
1 bdt persille
evt andre krydderurter- her lidt mynte
skal af 1 citron. Saft af ½ citron
2 fed hvidløg
lidt chili til de voksne
Parmesan efter smag. ca. 2½ dl revet parmesan
Olie til svitsning
Pasta til 3-4 pers

 Hak alle ingredienser mens vandet til pastaen varmes til kogning. (Snyd og spar strøm- kog vandet i el-kedlen) Svits hvidløg i olie i 2 min.
Nu er pastaen kogt færdig. Svits nu rejerne og smag til med salt/peber. Drys citronskal og urter evt chili.
Hæld pastaen i og vend rundt. Tilsæt parmesan og smag til med citronsaft og igen med salt og peber.
Ja og fyldet ligger selvfølgelig også i bunden på billedet. Det er en turbo-ret og altid god.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar