fredag den 15. juli 2011

Pluk kirsebær´ne nu! Opskrift på kirsebærtærten

Kirsebærne er modne nu, men de kan ikke lide regnvejr. For revner de og rådne. Det går stærkt og med al det regnvejr vi har haft de sidste par dage, er det nu de skal plukkes og spises.
Jeg har ikke selv kirsebær i haven, men har fået foræret eb kæmpe pose af mine svigerforældre. Vi har spist os mætte og der var mange tilbage. Derfor blev de til denne kirsebærtærte. Værsgo her er opskriften og så på med regnfrakken og gummirøjserne og ud og pluk kirsebær.


Kirsebærtærte
Stor tærte

Smuldredej:
250 g koldt smør
1 dl sukker
½ dl brun farin
1½ dl kokosmel
2½ dl hvedemel
1½ dl havregyn

Smuldr smør i tern med resten af ingredienserne. Klar


Fyld:
600 g friske kirsebær
skal af 1 citron
1 dl sukker
1 spsk vaniliesukker
og 2 spsk maizenamel

Udsten bærne og bland med citronskal, sukker, vanilie og maizenamel

I bunden af tærten lægges bærene og top med smuldredej. Bages ved 200 grader i ca 30 min.
Sever med vanilieis, cremefrais eller køl tærten helt ned og frys den. Når de uventede gæster så kommer sætter du tærten i kold ovn varmer den op til 200 grader med sølvpapir på. Varmer den godt i gennem og tager sølvpapiret af de sidste 10 min. Den skal boble.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar