For et par dage siden skrev jeg en sød sms til min kæreste og inviterede ham på en romantisk middag hjemme. Menuen kendte han i forvejen, men jeg havde gjort lidt ekstra ud af det hele. Sat det fint op tændt lys og gjort mig umage. Dette er oplagt hyggemad.
Man udbløder de fine rispapirspandekager i vandet (det hvide fad på bordet) og når den er blevet blød fylder man pandekagen med fantastiske krydderurter, sprøde grøntsager og kød efter eget valg.
Her har vi brugt 200 g rejer og 200 g kylling til 2 personer og man spiser mere "kød", fordi man ikke bliver mæt af ris/brød/pasta som normalt.


Fra bunden ses agurk og rødløg i fine tern vendt med finhakket citrongræs. Så er der finsnittet kål, sugar snaps, krydderurter: koriander, thaibasilikum, mynthe, citrongræs og citronmelisse (Dyrk dem selv, så er det billig med), iceberg, kyllingebryst i strimler og gulerødder.
Inden man ruller pandekagen sammen dupper man lidt dippelse over eller man dypper pandekagen i dippen. Og Ja du ser korrekt -ristede løg er super
Dippe dyppelse som også er godt til grøntsags-dip, sushi eller andet.
Fishsauce til 2 pers. (den gennemsigtige)
4 spsk vand
1 spsk almindelig eddike
2 spsk sukker
Opløses over varme (koges kort, det skal jo ikke fordampe, det hele) og køler af.
Derefter tilsættes
2 spsk fishsauce
1 fed hvidløg (finsnittet)
½ rød chili i skiver (efter smag)
Sesamsoya-dressing til 4 pers. (den mørke)
6 spsk sesamfrø ristede let
4 spsk soya
4 spsk fishsauce
4 spsk æbleeddike
1½ spsk sød chilisovs
3 tsk friskrevet ingefær
1 tsk sukker
½ tsk finhk rød chili
Rør det hele sammen.
Det er bare knaldgode dyppelser